18.000 er blevet vaccineret på apoteket
80 af landets apoteker tilbyder at man kan blive vaccineret mod influenza – et tilbud danskerne har taget vel imod. På tre måneder har 18.000 benyttet sig af muligheden.
Det skriver DR.dk
- Jeg tænker, at nogle af dem slet ikke overvejer at gå til lægen for at blive vaccineret. Så vi har helt sikkert fanget nogle ekstra her, siger apoteker Henrik Jensen fra Herning Løveapotek, der er en af landets 80 apoteker, der tilbyder influenzavaccinationen.
Ifølge en rapport fra Sikker Vaccination, som blandt andet har stået for at uddanne personalet, er ni ud af ti af dem, der har fået vaccinen på apoteket, i den såkaldte risikozone, hvor man er plaget af kronisk sygdom eller over 65 år.
Originalartikel